Mine bedste oplevelser:

Hej Alle

Netop hjemvendt fra CISV for alle i Esbjerg er det ikke overskudsenergien, der holder mig oppe, men snarere adrenalinen fra turen.
Vi var 160 mennesker samlet i alderen 9 til 40 år. Vi havde besøg af gæster fra Tyskland og Sverige, og der var også 30 deltagere, som ikke havde været med på CISV weekend før.
Der var desværre rigtig dårligt vejr, så vi måtte lave alle aktiviteterne indenfor, men lederne var helt fantastiske til at komme med gode ideer. Vi lavede for eksempel skuespil og andre sjove aktiviteter, så tiden fløj afsted. Lørdag aften så vi MGP på storskærm, og stemningen var helt i top.
Da vi skulle op søndag morgen klokken otte, var øjenlågene godt nok tunge.
Det har været en super sjov tur, og om ca. et halvt år mødes vi igen, sandsynligvis i Aalborg, men lige nu skal jeg have en lur!

Hilsen Anja

 

Hej alle hjemme i Danmark

Det går rigtigt godt her i Sao Paulo. I dag har jeg været ved vandet sammen med Paula og hendes mor og far, og vi har rigtigt nydt det gode vejr. Paula er sød, og jeg er faldet godt til i familien. Næste weekend skal jeg på tur med min delegation. Turen går til Instituttet Liberdade, som er en dyrepark. Der skulle også være et museum. Jeg glæder mig til turen og til at se min gruppe. Jeg håber, det går godt i Danmark, og jeg glæder mig til at se jer alle.

Mange hilsner Sidsel

Tilbage til forsiden | Print | Til toppen | tilbage